En vaccination beskytter det enkelte barn mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader og i værste fald medføre dødsfald. Når et barn bliver vaccineret, bliver der dannet antistoffer, som beskytter barnet på samme måde, som hvis det selv havde haft sygdommen.
Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud om gratis vaccination af alle børn under 18 år.
Vaccinationsprogrammet hjælper til at beskytte børn mod infektionssygdomme, som kan give alvorlige komplikationer, fx mæslinger.
Mange af vaccinerne er kombinerede vacciner, som beskytter mod to eller flere sygdomme samtidigt.
Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter et fastlagt program hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.
For at få børnene vaccineret hurtigst og mest hensigtsmæssigt anbefales det, at det fastlagte vaccinationsprogram overholdes.
Se vaccinationsprogrammet på Statens Serum Instituts hjemmeside, hvor du også kan læse mere om, hvor lang tid der skal gå mellem vaccinationerne og om de enkelte vacciner.
På sundhed.dk kan du se en oversigt over dine vaccinationer og registrere vaccinationer, som ikke tidligere er blevet registreret. Hvis du har børn, som er under 15 år, kan du også se deres vaccinationer.
Børns vaccinationer
Hvis du har børn, som ikke er fyldt 15 år, kan du klikke på dit navn og derefter vælge dit barns navn, for at se barnets vaccinationer.
Hvis dit barn er fyldt 15 år, kan du ikke se barnets vaccinationer.
Forældres adgang til børns data ophører, når barnet fylder 15 år. Herefter kan barnet selv få adgang via MitID.
Bemærk, at for børn født sidst i 1990’erne, kan nogle vaccinationer være registreret på et af forældrenes sundhedskort og CPR-nummer, hvis barnets sundhedskort ikke har været udstedt/medbragt ved konsultationen.
Hvilke vaccinationer kan du finde i oversigten?
Det er ikke alle vaccinationer, der vises i oversigten. Du kan se en vaccination:
Hvis du har modtaget vaccinationen efter 15. november 2015. Hvis du har modtaget en vaccination, men ikke kan se den, skal du kontakte din læge.
Hvis vaccinationen er betalt af Sygesikringen og givet efter 1996. Bemærk, at der kan gå op til 3 måneder, før vaccinationen er synlig.
Hvis vaccinationen er udskrevet på recept fra 2016, og du selv har hentet den på apoteket. Bemærk, at hvis du har købt vaccinationer til børn eller andre familiemedlemmer, kan disse vaccinationer også være blevet registreret på dit vaccinationskort. Hvis du ønsker at få rettet en vaccination, skal du tale med din læge.
Hvis du selv har registreret vaccinationen. Du kan selv registrere vaccinationer, som ikke tidligere er blevet registreret, fx hvis du er blevet vaccineret i et andet land.
Lovgivning
Du kan læse reglerne for vaccination og tilskud til vacciner i Sundhedslovens kapitel 43 og 79.
Hvis du mener, at der er begået fejl eller opstået misforståelser i en sag hos enten kommunale, regionale eller statslige myndigheder, som du er part i, har du normalt mulighed for at klage. Hvem du kan klage
til afhænger af, hvad og hvem du ønsker at klage over.
Er
du utilfreds med sagsbehandlingen eller en afgørelse, der er truffet
af en offentlig myndighed i en sag, som du er part i, har du som udgangspunkt mulighed
for at klage. I mange tilfælde kan du klage til den myndighed, som har truffet
afgørelsen, eller til den overordnede myndighed på området.
I andre tilfælde kan
du klage til et særligt klagenævn. Som eksempler kan nævnes:
Ankenævnet for bus, tog og metro
Arbejdsmiljøklagenævnet
Byggeklageenheden
Energiklagenævnet
Helbredsnævnet
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Styrelsen for Patientklager
Du kan få flere oplysninger om klagemuligheder hos den myndighed, du ønsker at klage over. Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du læse mere om dine klagemuligheder i den klagevejledning, som skal være vedhæftet afgørelsen. Vær opmærksom på, at der ofte vil være en frist for, hvornår du senest skal have indgivet din klage.
På mange områder er der frister for, hvornår du senest skal have indgivet
din klage over en afgørelse. Klagefristen skal være angivet i den
klagevejledning, som skal vedlægges afgørelsen, og fristen regnes som regel fra
det tidspunkt, hvor du modtog afgørelsen.
Hvornår du anses for at have modtaget
en afgørelse afhænger af, hvordan du
har modtaget afgørelsen:
Afgørelser modtaget med fysisk post
Afgørelser sendt med almindelig fysisk post (standardpost) vil som
udgangspunkt anses for kommet frem til modtageren seks omdelingsdage efter, at afgørelsen
er dateret og sendt fra myndigheden.
Med omdelingsdage forstås de dage, hvor PostNord omdeler post.
Omdelingsdage inkluderer ikke weekender, helligdage og såkaldte ”mellemdage”.
Afgørelser modtaget med digital post
Afgørelser
sendt med digital post anses for modtaget den dag, hvor afgørelsen er
tilgængelig for dig i postløsningen. Det vil typisk være den samme dag, som
myndigheden har sendt den. Det gælder også, hvis afgørelsen er tilgængelig for
dig f.eks. en lørdag, en helligdag eller en såkaldt ”mellemdag”, og det gælder
uanset hvilket tidspunkt på døgnet, du har modtaget afgørelsen.
I Danmark har du mulighed for at få aktindsigt i dokumenter hos
offentlige myndigheder. Retten til aktindsigt er dog ikke ubegrænset. Hvis du
har fået afslag på aktindsigt, har du både krav på at få en begrundelse for
afslaget og vejledning om, hvordan du kan klage over afgørelsen.
Du kan klage over afslag på aktindsigt direkte
til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller
behandlingen i øvrigt af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.
Du
skal indsende din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne
myndighed skal inden for syv arbejdsdage beslutte, om afslaget skal fastholdes. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal myndigheden sende din klage videre
til klageinstansen. Klageinstansen vil herefter som udgangspunkt skulle afgøre
din klagesag inden 20 arbejdsdage.
Hvis
den myndighed, der har truffet afgørelse, er den øverste klageinstans på
området, f.eks. et departement, kan du eventuelt klage til Folketingets
Ombudsmand.
Hvis du har benyttet dig af alle andre klagemuligheder, kan du klage til
Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden har dog ikke pligt til at behandle din
klage. Du kan læse mere på ombudsmandens hjemmeside:
Er du utilfreds med den måde, din sag bliver eller er blevet behandlet på i kommunen, kan du i første omgang henvende dig til det kontor eller den afdeling i kommunen, som du er utilfreds med. Du kan også kontakte en eventuel borgerrådgiver i kommunen.
En stor del af landets
kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion for at styrke dialogen mellem
borgere og forvaltning og for at sikre klageadgang og konstruktiv brug af
klager til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.
Klage over en medarbejder
Hvis du er utilfreds med en kommunal medarbejders opførsel, kan du rette henvendelse herom til borgmesteren.
Borgerjournalen er relevant for dig, hvis du har en journal inden for sundheds-, trænings- og omsorgsområdet. I borgerjournalen kan du se de stamoplysninger, kommunen har noteret om dig og dine aktuelle ydelser og aftaler.
