Skip til hoved indholdet
OBS! Tryk her for at se aktuelle Corona testcentre

Article Detail

Det danske børne vaccinationsprogram tilbyder gratis vaccination mod en række sygdomme

I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres der imod: 

  • Difteri (Di)
  • Stivkrampe (Te)
  • Kighoste (Ki)
  • Polio (Pol)
  • Hib-infektion (Hib)
  • Pneumokoksygdom (PCV)
  • Mæslinger (MFR)
  • Fåresyge (MFR)
  • Røde hunde (MFR)
  • Livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter (HPV)

Læs mere om børnevaccinationsprogrammet på Statens Seruminstituts hjemmeside:

En vaccination beskytter det enkelte barn mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader og i værste fald medføre dødsfald.
Når et barn bliver vaccineret, bliver der dannet antistoffer, som beskytter barnet på samme måde, som hvis det selv havde haft sygdommen.

Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud om gratis vaccination af alle børn under 18 år.

Vaccinationsprogrammet hjælper til at beskytte børn mod infektionssygdomme, som kan give alvorlige komplikationer, fx mæslinger.

Mange af vaccinerne er kombinerede vacciner, som beskytter mod to eller flere sygdomme samtidigt.

Barnet får vaccinationerne hos egen læge.

Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter et fastlagt program hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.

For at få børnene vaccineret hurtigst og mest hensigtsmæssigt anbefales det, at det fastlagte vaccinationsprogram overholdes.

Se vaccinationsprogrammet på Statens Serum Instituts hjemmeside, hvor du også kan læse mere om, hvor lang tid der skal gå mellem vaccinationerne og om de enkelte vacciner.

På sundhed.dk kan du se en oversigt over dine vaccinationer og registrere vaccinationer, som ikke tidligere er blevet registreret. Hvis du har børn, som er født efter maj 2004, kan du også se deres vaccinationer.

Børns vaccinationer

  • Hvis du har børn, som er født efter maj 2004, kan du klikke på dit navn og derefter vælge dit barns navn, for at se barnets vaccinationer.
  • Hvis dit barn er født før 27. maj 2004, kan du ikke se barnets vaccinationer, medmindre forældremyndigheden er afgjort i Familieretshuset efter denne dato.
  • Forældres adgang til børns data ophører, når barnet fylder 15 år. Herefter kan barnet selv få adgang via NemID.

Bemærk, at for børn født sidst i 1990’erne, kan nogle vaccinationer være registreret på et af forældrenes sundhedskort og CPR-nummer, hvis barnets sundhedskort ikke har været udstedt/medbragt ved konsultationen.

Hvilke vaccinationer kan du finde i oversigten?

Det er ikke alle vaccinationer, der vises i oversigten. Du kan se en vaccination:

  • Hvis du har modtaget vaccinationen efter 15. november 2015. Hvis du har modtaget en vaccination, men ikke kan se den, skal du kontakte din læge.
  • Hvis vaccinationen er betalt af Sygesikringen og givet efter 1996. Bemærk, at der kan gå op til 3 måneder, før vaccinationen er synlig.
  • Hvis vaccinationen er udskrevet på recept fra 2016, og du selv har hentet den på apoteket. Bemærk, at hvis du har købt vaccinationer til børn eller andre familiemedlemmer, kan disse vaccinationer også være blevet registreret på dit vaccinationskort. Hvis du ønsker at få rettet en vaccination, skal du tale med din læge.
  • Hvis du selv har registreret vaccinationen. Du kan selv registrere vaccinationer, som ikke tidligere er blevet registreret, fx hvis du er blevet vaccineret i et andet land.

Lovgivning

Du kan læse reglerne for vaccination og tilskud til vacciner i Sundhedslovens kapitel 43 og 79.

Læs også

På borger.dk

Andre sider

Du kan få mere information om vaccinationer hos din læge eller Statens Serum Institut.

Skrevet af redaktionen på sundhed.dk og Kolding Kommune

I Danmark har du oftest mulighed for at klage over myndighedernes afgørelser og sagsbehandling

Hvis du mener, at der er begået fejl eller opstået misforståelser i en sag hos enten kommunale, regionale eller statslige myndigheder, som du er part i, har du normalt mulighed for at klage. Hvem du kan klage til afhænger af, hvad og hvem du ønsker at klage over. 

Er du utilfreds med sagsbehandlingen eller en afgørelse, der er truffet af en offentlig myndighed i en sag, som du er part i, har du som udgangspunkt mulighed for at klage. I mange tilfælde kan du klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen, eller til den overordnede myndighed på området.

I andre tilfælde kan du klage til et særligt klagenævn. Som eksempler kan nævnes:

  • Ankenævnet for bus, tog og metro
  • Arbejdsmiljøklagenævnet
  • Byggeklageenheden
  • Energiklagenævnet
  • Helbredsnævnet
  • Miljø- og Fødevareklagenævnet
  • Styrelsen for Patientklager

Du kan få flere oplysninger om klagemuligheder hos den myndighed, du ønsker at klage over. Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du læse mere om dine klagemuligheder i den klagevejledning, som skal være vedhæftet afgørelsen. Vær opmærksom på, at der ofte vil være en frist for, hvornår du senest skal have indgivet din klage.

På mange områder er der frister for, hvornår du senest skal have indgivet din klage over en afgørelse. Klagefristen skal være angivet i den klagevejledning, som skal vedlægges afgørelsen, og fristen regnes som regel fra det tidspunkt, hvor du modtog afgørelsen.

Hvornår du anses for at have modtaget en afgørelse afhænger af, hvordan du har modtaget afgørelsen:

Afgørelser modtaget med fysisk post

Afgørelser sendt med almindelig fysisk post (standardpost) vil som udgangspunkt anses for kommet frem til modtageren seks omdelingsdage efter, at afgørelsen er dateret og sendt fra myndigheden.

Med omdelingsdage forstås de dage, hvor PostNord omdeler post. Omdelingsdage inkluderer ikke weekender, helligdage og såkaldte ”mellemdage”.

Afgørelser modtaget med digital post

Afgørelser sendt med digital post anses for modtaget den dag, hvor afgørelsen er tilgængelig for dig i postløsningen. Det vil typisk være den samme dag, som myndigheden har sendt den. Det gælder også, hvis afgørelsen er tilgængelig for dig f.eks. en lørdag, en helligdag eller en såkaldt ”mellemdag”, og det gælder uanset hvilket tidspunkt på døgnet, du har modtaget afgørelsen.

I Danmark har du mulighed for at få aktindsigt i dokumenter hos offentlige myndigheder. Retten til aktindsigt er dog ikke ubegrænset. Hvis du har fået afslag på aktindsigt, har du både krav på at få en begrundelse for afslaget og vejledning om, hvordan du kan klage over afgørelsen.

Du kan klage over afslag på aktindsigt direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.

Du skal indsende din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed skal inden for syv arbejdsdage beslutte, om afslaget skal fastholdes. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal myndigheden sende din klage videre til klageinstansen. Klageinstansen vil herefter som udgangspunkt skulle afgøre din klagesag inden 20 arbejdsdage.

Hvis den myndighed, der har truffet afgørelse, er den øverste klageinstans på området, f.eks. et departement, kan du eventuelt klage til Folketingets Ombudsmand.

Hvis du har benyttet dig af alle andre klagemuligheder, kan du klage til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden har dog ikke pligt til at behandle din klage. Du kan læse mere på ombudsmandens hjemmeside:

Er du utilfreds med din kommunes sagsbehandling, kan du i første omgang henvende dig til det kontor i kommunen, som du er utilfreds med. Hvis du er utilfreds med det svar, du får, eller at du ikke modtager svar, kan du klage til borgmesteren eller kontakte en eventuel borgerrådgiver i kommunen.   

En stor del af landets kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion for at styrke dialogen mellem borgere og forvaltning og for at sikre klageadgang og konstruktiv brug af klager til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.

Klage over en medarbejder

Hvis du er utilfreds med en medarbejder i en offentlig myndighed, kan du klage til medarbejderens chef. Du kan f.eks. klage til borgmesteren, hvis du er utilfreds med en kommunal medarbejder.

Borgerjournalen er relevant for dig, hvis du har en journal inden for sundheds-, trænings- og omsorgsområdet. I borgerjournalen kan du se de stamoplysninger, kommunen har noteret om dig og dine aktuelle ydelser og aftaler.

Er du kommet til skade, eller har du haft et økonomisk tab, som du mener, er kommunens skyld, kan du måske få erstatning fra kommunen.

Lovgivning

I Forvaltningsloven § 25 kan du læse lovgrundlaget for klage over de offentlige myndigheder.

I Forvaltningsloven kapitel 4 kan du læse mere om retten til aktindsigt og klagemuligheder.

Skrevet af Justitsministeriet

Kontakt os

Afdeling

Adresse
Tlf. 88 88 88 88