Skip til hoved indholdet
Dette er et breaking banner Dette er en undertitel

Article Detail

Det danske børne vaccinationsprogram tilbyder gratis vaccination mod en række sygdomme

Hvilke sygdomme vaccineres der imod?

I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres der imod: 

  • Difteri (Di)
  • Stivkrampe (Te)
  • Kighoste (Ki)
  • Polio (Pol)
  • Hib-infektion (Hib)
  • Pneumokoksygdom (PCV)
  • Mæslinger (MFR)
  • Fåresyge (MFR)
  • Røde hunde (MFR)
  • Livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter (HPV)

Læs mere om børnevaccinationsprogrammet på Statens Seruminstituts hjemmeside:

En vaccination beskytter det enkelte barn mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader og i værste fald medføre dødsfald.
Når et barn bliver vaccineret, bliver der dannet antistoffer, som beskytter barnet på samme måde, som hvis det selv havde haft sygdommen.

Hvad er børnevaccinationsprogrammet?

Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud om gratis vaccination af alle børn under 18 år.

Vaccinationsprogrammet hjælper til at beskytte børn mod infektionssygdomme, som kan give alvorlige komplikationer, fx mæslinger.

Mange af vaccinerne er kombinerede vacciner, som beskytter mod to eller flere sygdomme samtidigt.

Hvor bliver barnet vaccineret?

Barnet får vaccinationerne hos egen læge.

Hvornår skal barnet vaccineres?

Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter et fastlagt program hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.

For at få børnene vaccineret hurtigst og mest hensigtsmæssigt anbefales det, at det fastlagte vaccinationsprogram overholdes.

Se vaccinationsprogrammet på Statens Serum Instituts hjemmeside, hvor du også kan læse mere om, hvor lang tid der skal gå mellem vaccinationerne og om de enkelte vacciner.

Se vaccinationer

På sundhed.dk kan du se en oversigt over dine vaccinationer og registrere vaccinationer, som ikke tidligere er blevet registreret. Hvis du har børn, som er født efter maj 2004, kan du også se deres vaccinationer.

Børns vaccinationer

  • Hvis du har børn, som er født efter maj 2004, kan du klikke på dit navn og derefter vælge dit barns navn, for at se barnets vaccinationer.
  • Hvis dit barn er født før 27. maj 2004, kan du ikke se barnets vaccinationer, medmindre forældremyndigheden er afgjort i Familieretshuset efter denne dato.
  • Forældres adgang til børns data ophører, når barnet fylder 15 år. Herefter kan barnet selv få adgang via NemID.

Bemærk, at for børn født sidst i 1990’erne, kan nogle vaccinationer være registreret på et af forældrenes sundhedskort og CPR-nummer, hvis barnets sundhedskort ikke har været udstedt/medbragt ved konsultationen.

Hvilke vaccinationer kan du finde i oversigten?

Det er ikke alle vaccinationer, der vises i oversigten. Du kan se en vaccination:

  • Hvis du har modtaget vaccinationen efter 15. november 2015. Hvis du har modtaget en vaccination, men ikke kan se den, skal du kontakte din læge.
  • Hvis vaccinationen er betalt af Sygesikringen og givet efter 1996. Bemærk, at der kan gå op til 3 måneder, før vaccinationen er synlig.
  • Hvis vaccinationen er udskrevet på recept fra 2016, og du selv har hentet den på apoteket. Bemærk, at hvis du har købt vaccinationer til børn eller andre familiemedlemmer, kan disse vaccinationer også være blevet registreret på dit vaccinationskort. Hvis du ønsker at få rettet en vaccination, skal du tale med din læge.
  • Hvis du selv har registreret vaccinationen. Du kan selv registrere vaccinationer, som ikke tidligere er blevet registreret, fx hvis du er blevet vaccineret i et andet land.

Lovgivning

Du kan læse reglerne for vaccination og tilskud til vacciner i Sundhedslovens kapitel 43 og 79.

Læs også

På borger.dk

Andre sider

Du kan få mere information om vaccinationer hos din læge eller Statens Serum Institut.

Skrevet af redaktionen på sundhed.dk og Kolding Kommune

I Danmark har man oftest mulighed for at klage over myndighedernes sagsbehandling og afgørelser

Dine klagemuligheder

Hvis du mener, der er sket fejl eller begået misforståelser i en sag hos enten kommunale, regionale eller statslige myndigheder, har du normalt mulighed for at klage. Hvem du skal klage til afhænger af, hvad og hvem du ønsker at klage over.

Klage over sagsbehandling eller afgørelse

Ønsker du at klage over sagsbehandlingen eller en afgørelse, der er vedtaget af en offentlig myndighed, har man mulighed for at klage. Ofte vil der være oprettet særlige klagenævn som fx Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for Patientklager.

Findes der ikke et klagenævn på området, kan man klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen, eller til den overordnede myndighed på området. Du kan få flere oplysninger om klagemuligheder hos den myndighed, du ønsker at klage over eller i den klagevejledning, som skal være vedhæftet afgørelsen.

Klagefrister

På nogle områder er der frister for, hvor længe du kan klage over en afgørelse. Hvis dette er tilfældet, er klagefristen angivet i afgørelsen. Fristen regnes som regel fra det tidspunkt, du modtager afgørelsen.

Fysisk post

Afgørelser sendt med almindelig fysisk post vil som udgangspunkt anses for modtaget 6 omdelingsdage (normalt hverdage) efter, at brevet er dateret og sendt fra myndigheden.

Digital post

Afgørelser sendt med digital post anses for modtaget den dag, hvor afgørelsen er tilgængelig for dig. Dette vil typisk være den samme dag, som myndigheden har sendt den.

Klage over afslag på aktindsigt

I Danmark har man som oftest mulighed for at få aktindsigt, men hvis du alligevel har fået afslag, har du både krav på at få en begrundelse for afslaget og en vejledning i, hvor du kan klage over afgørelsen.

Du skal klage til den myndighed, som er overordnet den myndighed man ønsker at klage over. Hvis du fx får afslag fra et hospital på aktindsigt i din lægejournal, skal du henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed, og hvis du fx vil klage over en afgørelse truffet af din skatteforvaltning, skal du klage til Skatteankestyrelsen.

Klage til Folketingets Ombudsmand

Hvis du har benyttet dig af alle andre klagemuligheder, kan du til sidst klage til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden har dog ikke pligt til at behandle klagen.

Borgerrådgiver i kommunen

En stor del af landets kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion for at styrke dialogen mellem borgere og forvaltning og for at sikre klageadgang og konstruktiv brug af klager til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.

Borgerrådgiveren i kommunen kan hjælpe dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af din sag eller af dig.

Se din borgerjournal

Borgerjournalen er relevant for dig, hvis du har en journal inden for sundheds-, trænings- og omsorgsområdet. I borgerjournalen kan du se de stamoplysninger, kommunen har noteret om dig og dine aktuelle ydelser og aftaler.

Anmeld skade til kommunen

Er du kommet til skade, eller har du haft et økonomisk tab, som du mener, er kommunens skyld, kan du måske få erstatning fra kommunen.

Lovgivning

I Forvaltningsloven § 25 kan du læse lovgrundlaget for klage over de offentlige myndigheder.

I Forvaltningsloven kapitel 4 kan du læse mere om retten til aktindsigt og klagemuligheder.

Skrevet af Justitsministeriet

Kontakt os

Afdeling

Adresse
Tlf. 88 88 88 88